Top
Menu Luk
Frivillig arbejde

Frivilligt arbejde er godt for sjælen



Per på 56 år har været frivillig i svømmeklubben Fiskene Taastrup i 14 år. I ”jobbet”, som han har ved siden af sit deltidsarbejde som postbud, arrangerer han svømmestævner, konkurrencer og svømmeundervisning for både børn og voksne, og han holder styr på den håndfuld andre frivillige, som driver svømmeklubben, der har eksisteret i 20 år. Man kan sige, at han er en slags primus motor eller samlingspunkt for klubben og dens aktiviteter. Når man spørger den entusiastiske herre om, hvorfor han vil bruge en pæn procentdel af sin tid på at arbejde gratis, kommer svaret promte: Fordi det er virkelig sjovt. Per fortæller om dagene i svømmehallen, timerne med de andre frivillige og om konkurrencerne og stævnerne med en passion, der understreger, at det her ikke bare er en tilfældig tjans, han har påtaget sig, men en vigtig del af hans liv.

Hjælp til det økonomiske

I starten fungerede Per som økonomiansvarlig, da han har et godt øje for tal. Men det kom hurtigt til at hænge ham ud af halsen, da han erfarede, at det ikke er nemt at holde styr på indtægter, udgifter, regnskaber, skat, moms mm. Og i øvrigt syntes han ikke, det var sjovt. Men han nød alt det andet arbejde, han lavede i klubben, og især samværet med svømmerne og de andre frivillige gav ham stor glæde. Han foreslog derfor, at de brugte lidt af foreningens overskud på at hyre en bogholder, og han ville så påtage sig andet arbejde i foreningen. Det blev veedtaget, og da en af de frivillige kendte en revisor ved navn Kim Hersland, blev det ham.

Temaaftener med maritimt fokus

Siden den dag har Kim Hersland taget sig af alt det økonomiske for svømmeklubben, og det er alle pengene værd, siger Per: ” Kim Hersland er simpelthen en gave fra Gud. Han er super skarp og effektiv, og derfor kostewr det heller ikke så meget. Han får lynhurtigt opkrævet kontingenter og lavet vores regnskaber, og derfor kan jeg så lave noget af alt det andet, der er at lave i denne her klub, og der er rigeligt at tage fat på”. Per er allermest vild med, når der er temaaftener for svømmerne. Så holder de fest eller arrangerer en filmaften ud fra et tema, som som regel har et maritimt præg. I sidste måned holdt de Dødens Gab filmaften, og i næste måned skal de have sommerfest med pirattema, hvor alle skal klædes ud som pirater og drikke rom. Per elsker sit arbejde i svømmeklubben og er glad for, at han ikke længere skal bøvle med regnskaberne.